Når mor er så syg, at det koster lemmer

Topmodel er ikke for tynde og kurvede modeller!

Hej med jer 🙂

I dag vil jeg gerne diskutere min tanke om, hvorfor jeg ikke mener at Topmodel ikke er for straight-, curvy- og plus-sizemodeller. For helt seriøst, så mener jeg ikke at programmet kan rumme det. Eller det er måske ikke så meget programmet, men industrien!

Først vil jeg gerne lige have gjort klart, hvad forskellen er på de forskellige modeller, for her synes jeg tit at folk misforstår noget – at det er enten eller. Enten er modellen ekstremt tynd og nærmest en omgående skinddød eller en meget overvægt model. Det er forkert, for sådan er industrien ikke. Den er ikke enten eller. Ligesom med så meget andet i verden – det er ikke bare sort og hvidt. Verden er lidt fifty shades of grey og pink og rød og gul og grøn, men det gør jo heldigvis bare, at der er plads til os alle (når man lige ligger alle fordommene og idealerne på hylden selvfølgelig).

Hvert term (straight -,curvy-, plus-size model) bevæger sig indenfor nogle størrelser, derfor ser man at nogle straight modeller er tyndere eller mere slanke end andre, ligeledes gælder det curvymodeller og plus-size. Min opfattelse er dog, at curvy -og plus-size modeller bevæger sig mere i samme industri end de er opdelt.

Straight model

Straight model

Curvy model

Curvy model

Plus size model

Plus size model

Plus size model

Plus size model

Fordi at hvert term bevæger sig indenfor nogle størrelse, så vil der som sagt være nogle mere slanke en andre, inden for hvert term. Derfor vil nogle måske også undre sig, når man ser en pige på en str. 38, være curvymodel. “Hun har jo ingen kurver” er der mange der svarer dertil. Men jo, det har hun. Hun har ikke kurver, som den generelle tanke har skabt kurver til at være, men det er fordi, at som kurvet model, handler det faktisk mest om dine proportioner. Jeg har fundet en fin artikel om det her.

Derfor er Topmodel ikke for tynde og kurvede modeller

Jeg tror som sagt ikke, at industrien er helt klart til, at et program som Topmodel ville kunne bære at have flere termer med. Når industrien er klar, så er programmet også, og med klar mener jeg, når industrien bruger de forskellige termer ligemeget.

“det bliver jo ikke i min leve tid” kunne jeg forestille mig mange kvinder tænke, og måske har de ret. Rom blev ikke bygget på en dag og selvom at et kropsideal ikke helt er det samme som en by, så er det alligevel noget af en omvæltning der skal til. Det er jo meget af menneskesynet, som der skal laves om. Det er hvordan du ser dig selv, hvordan du ser andre, hvordan du TÆNKER om andre og sågar hvordan du snakker om andre! Og her skriver jeg “du”, for det hele starter ved dig selv. Hvis du vil ændre verden, så ændre sig selv først. Og det passer jo egentlig slet ikke ind i vores ego “jeg er mig og sådan er det. Jeg kan og skal aldrig ændres på”-samfund. Men hvis du ikke er villig til at ændre, hvorfor skulle andre så? Hvorfor skulle mode -og modelindustrien så? Og hvordan skal verden så blive et bedre sted?

Selvfølgelig synes jeg, at det er synd, at der ikke kan blive stablet sådan et program på benene endnu, men jeg glæder mig til den dag der gør – om jeg så er 88 år og sidder næsten død i min lænestol. For det vil vise, at verden er i ændring og at kropsidealerne er i ændring. I hvert fald mere åbne og det vil betyde, at folks hoveder og tankegange er mere åbne. “Jamen jeg er da totalt åben i min tankegang. Jeg synes alle er helt okay” tænker du måske, men er du så i virkeligheden det? Du flyver ikke op i en spids, fordi der lige er en der går lidt for langsomt over vejen? Du tænker ikke “det tøj burde hun ikke gå i” eller “den der is burde hun nok ikke spise”. Eller bare snakke rigtig gossip omkring veninderne og deres veninder og bekendte, hvordan de havde klædt sig, hvordan de spiste og hvordan de lever deres liv. For ærligt, så ser og hører jeg ikke nogen tale grimmere end kvinder i alderen 35-55. Ikke at det ikke sker, når man er yngre end 35 eller ældre end 55, men gud hvor er det bare dem der taler grimmest på sociale medier og blæser en sindssyg attitude op – både bag computerskærmen, men også i virkeligheden.

Men fordi, at folk stadig er så låste i deres tankegang – almene mennesker, som dem der arbejder i mode -og modelindustrien, så vil Topmodel ikke få succes med flere forkellige størrelser. For så længe straight modeller stadig er mest brugt, så er det også dem folk bedst kan visualisere i fremtidige kampagner og derfor vil de se flest penge i straight-size-modellerne og dermed vil curvy -og plus-sizemodellerne ryge først. Man er vant til at se de slankemodeller på alverdens forskellige billeder, men det er man ikke helt med curvy -og plus-sizemodeller… endnu. Når man er lige så vant til at se alle størrelser i brug, for vil man også bedre kunne stille en fair konkurrence op.
“jamen så burde de kunne se udover det. Udover pengene, men hvad der vil rykke industrien mest”. Ja, det burde de, men de er også mennesker, som arbejder og skal tjene penge, så der kommer brød på bordet derhjemme. Man kan ikke rykke og ændre på alt over en nat og derfor udvikler det sig i en langsommere grad, der kan føles lidt som babyskridt. Men industrien har åbnet sig op og gør langt større brug af curvy -og plussizemodeller end førhen! Og det er da noget at være glad for, i stedet for at tænke på hvormeget man synes industrien mangler at åbne sig. Måske er der ikke en model – som du kender til – som ligner akkurat din krop, men bare det der er en der ligner! Måske har hun længere ben en dig, men du har måske også lidt timeglas form som hun har, så mon ikke det vil sidde nogenlunde ligesådan på dig? Det er okay, at tænke selv. For nu er der da en der ligner dig, i stedet for er 6 størrelser mindre end dig. Glem tallet på størrelsen, men se det der sidder pænt på dig. For det er mere pinligt, at komme i for småt tøj end det er, at du vælger blusen i en størrelse eller to større end hvad du egentlig har lyst til. Sidder det pænt, så sidder det pænt og så er der ingen der tænker “gad vide, om det er en 42 eller 46 hun har på?”. Den størrelse større, kan få dig til at se det sundere ud, fordi det sidder som det skal. Tallet er ikke alt. Hverken på blusen eller på vægten. Det er følelsen om sundhed i sin krop og i sit hoved.

 

Jeg håber, at jeg har vakt nogle tanker hos dig/jer. Er du enig? uenig? Jeg vil hellere end gerne høre dine tanker.

Stort knus, Helena <3

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når mor er så syg, at det koster lemmer