Død og sorg

Hvordan har jeg det med, at det er lige om lidt?

Hej med jer

Der er premiere lige om lidt, 15 dage præcist i dag. Jeg glæder mig helt vildt, men samtidigt har jeg også en klump i maven. Selvom det ikke er et program, som udstiller folk og har det som formål, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at de selvfølgelig vil de gerne lave god TV og få en masse seere. Og det kan være på min bekostning..

Jeg har jo selv sagt ja til at deltage i programmet og har jo derfor vidst, at chancen er der for, at man blive vist frem som en person man ikke er. De kan vende og dreje tingene, som de vil, samt tage klip fra en helt anden situation og smide ind, så der blive skabt en mere dramatisk og spændende handling. Selvom jeg selv ved, at jeg har opført mig pænt og ikke snakket grimt om de andre piger overhovedet, er jeg bange for, at jeg alligevel kan blive vist negativt frem, som en person jeg ikke er. For ja, jeg ved hvad jeg selv har sagt og gjort, og ja, det er det vigtigste, men hvis hele Danmark tror noget andet, så vil der komme en del meninger om “mig”. Og hvordan får man så lige overbevist alle dem om, at det de lige har set, ikke er sandheden? Jeg kan da kun håbe det ikke sker, men at folk også vælger at se rationelt på det og tænker, at det så måske ikke er virkeligheden. Jeg vil i hvert fald opdatere bloggen efter hvert afsnit, så i kan høre mine tanker og følelser omkring det der er blevet vist! Og det vil være den hele sandhed!

Jeg meldte mig til Topmodel Curves med mere end én mission. Jeg ville ikke kun jagte min længe ønsket modeldrøm. For lige så længe jeg har længdes efter, at det rette øjeblik, for mig og branchen, kom, har jeg haft en brændende passion indeni mig, for at være med til at ændre de alt for firkantet kropsidealer – “KURVER ER SEXET OG KURVER ER SMUKKE!”. Det er ord, som kommer fra en pige, der ALDRIG har haft en typisk ungpigekrop! Jeg har ikke været overvægtig, men jeg er en af de piger, som er mere voluminøs fra naturens side. Det har jeg skullet lære at elske, men nu er jeg all in for min krop.
Så jeg håber, at min deltagelse, at min modelkarriere og min verbale skrift(sociale medier) kan være med til at åbne dørene endnu mere  i branchen! Kurver er på vej frem og de er kommet for at blive! Det er kun starten på, at alle kroppe er repræsenteret på forsiderne, i modeserierne i magasinerne og på catwalken! #Brydkropsidealerne

For at lave et lille emneskift, så har jeg haft et spændende møde, for en lille uge siden, hvor jeg blev interviewet af Ude&Hjemme. Artiklen er, indtilvidere, næsten præcist som jeg ønskede mig den, så håber ikke der kommer for mange ændringer i den. Bladet vil blive udgivet omkring premieredatoen og jeg glæder mig meget til at læse og se det endelige resultat! 🙂

Stort knus, Helena

3 kommentarer

  • Jeg er SÅ enig smukke! Har det helt på samme måde!
    Du er så sej, og det er skønt at følge med på bloggen. Jeg vil også lave et blogindlæg efter hvert afsnit, for vi vil jo helt klart have nogle tanker omkring det hele bagefter. <3
    Glæder mig til at se dig igen i næste uge!
    Knus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HelenaHem

      Jeg elsker også at følge med på din! Er HELT VILD med din nye blog. Den er SÅ flot! <3
      Jeg glæder mig også meget til at se dig! Stort knus <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Hem Andersen

    Du er den sejeste unge pige, og hvor er jeg så stolt af at være din mor😍
    Du er en pige med ben i næsen , og du har dine meninger, som du så stolt står ved😘
    Du gør os alle stolte, du er vores stjerne😍😘❤️❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Død og sorg