A new blogger is born

Hvorfor Topmodel CURVES?

Hej med jer

Jeg blev inspireret af Malene, da jeg læste hendes blogindlæg omkring hendes tanker til Topmodel, det at være rollemodel og kurver i modebranchen, som ellers har været – indtil fornyelig – rimelig lukket, for alle andre end size zero modeller.

Og hvorfor meldte jeg mig så til? Jeg har altid haft drømmen, men det har bare ikke været muligt, da jeg aldrig har været small. Jeg har altid været større end de andre piger, også selvom at jeg var normalvægtig. Dengang hadet jeg det. For hvorfor kunne jeg ikke bare være ligesom de andre piger? Men jeg har lært at elske min krop, så nu elsker jeg mine kurver. Og det er her min grund kommer ind, til hvorfor jeg meldte mig til Topmodel – SKØNHED HAR OGSÅ FORMER!!

Det kan ganske enkelt ikke passe, at i en verden, hvor de fleste smukke piger og kvinder, der er over en str 38, skal føle sig forkert, fordi deres krop ikke er repræsenteret på catwalken, i reklamerne, i modebladene og på de sociale medier. Derfor takker jeg stort til kanal 4, for at være first mover, for at turde, at sætte ild til en meget tabubelagt debat. Og jeg glæder mig til at hælde benzin udover. Lad debatten begynde. Jo mere emnet er oppe at vende, jo mere bliver det nævnt, jo mere opmærksomhed får det og jo hurtigere vil det blive mindre og mindre tabubelagt, indtil at skønhedsidealen er ændret. For det er jo egentlig derfor, at jeg har meldt mig til. Det kvindelige kropideal skal ændres.

En anden ting, som også skal ændres, er den negative ladning ordet kurver har fået. Hvad er der lige galt med at have kurver og sige, at man har det. Jeg har aldrig haft sixpack, udover den jeg kunne lave af deller. Sixpack er ikke alt. Det er dit selvværd. Elsk dig selv og ikke mindst din krop. Sig til dig selv, at du er god nok, for det er du. Ingen er som dig, ingen er som mig og hvor er det heldigt. Det er da fantastisk at tænke på, at du er helt unik, bare fordi du er dig.

13936747_10208890330148745_1606968670_n

Topmodel var en fantastisk oplevelse. Udover at have mødt nogle helt vildt dejlige piger, så kom jeg også derfra med et større selvværd. Det var fantastisk at leve i et hus, med så mange piger, der elsker deres krop OG har kurver. Nogle mere end andre, men det gør os jo bare endnu smukkere som mennesker – at vi alle ser forskellige ud. Jeg elskede min krop inden jeg tog afsted, men nu elsker jeg den endnu højere. Jeg tog mig selv i, at jeg stod og kiggede mig i spejlet, bare i undertøj og tænkte hvor er jeg egentlig lækker. Jeg var vild med det jeg så. Det gav mig følelsen af ren glæde og lykke. Min krop er perfekt som den er – ligesom din er.

Men når alt kommer til alt, så er det ikke fordi kurver skal til at være det eneste rigtige og at slanke piger skal føle sig forkerte. Det hele handler om den følelse du har indeni. Det vigtigste er, at du er glad og føler dig godt tilpas i dit eget skind. Der er alligevel ikke andre der skal leve i det end dig.

13942340_10208890395510379_953899407_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A new blogger is born