Død og sorg

Hej med jer

Jeg har på det sidste drømt en del og det er der ikke noget galt i. Men mine drømme er fyldt med død og sorg. To af mine drømme har gjort særlig indtryk på mig, da jeg efter disse drømme vågnede og stadig var ulykkelig.

1.: Jeg drømte, at jeg var på vej til en vigtig konkurrence i mit liv. Jeg havde store chancer for at vinde, så jeg glædet mig til at give dem mit bedste og bevise, at jeg fortjener titlen. På vejen derhen skal jeg tanke min bil. Her møder jeg to af mine tidligere rigtig nære veninder. De to var som mine søstre, men vi er desværre nok vokset fra hinanden. Det er ikke et valg jeg har taget, for at være ærlig, og det har gjort ondt på mig lige siden. Specielt fordi jeg kunne se hvormeget tættere de blev, efter jeg ikke længere var en del af vores trekløver.
Jeg går hen til dem, for at hjælpe dem med at tanke deres bil. Når jeg møder dem normalt, så er der ingenting. Vi snakker fint sammen, men vi er kommet til det sted, hvor vi har ingen idé om, hvordan det egentlig går i hinandens liv. Eller de ved hvad der foregår i hinandens. Vi er næsten nået kategorien ‘bekendte’. Jeg ved kun, hvad jeg kan opfange på sociale medier. For mig er det en mærkelig følelse og jeg bliver ærgerlig hver gang, for aldrig havde jeg troet det skulle ske med netop disse to veninder.
Så jeg går halv nervøst derhen. Jeg har dem ikke længere på tomandshånd, men de er der begge, så det er en direkte konfrontation. Tror det er grunden til min nervøsitet. Jeg møder dem og alt er godt. Ingen problemer. Jeg hjælper dem, og jeg ved ikke hvordan, men det går galt. Et eller andet sker, så den ene får benzinen i munden. Jeg prøver i al min panik, frygt og forvirring at få slangen væk, men jeg kan ikke. Hende den anden hjælper også til, men ingenting sker. Hun drukner i benzinen. Jeg husker hvor fyldt min krop var af panik, for det var ikke med vilje. Det var ikke min hensigt at skade hende, og da slet ikke at slå hende ihjel.
Jeg er pludselig til konkurrencen, som svinger mellem at være en konkurrence på en scene og en casting, hvor jeg skal gå foran nogle designere. Jeg tænker ‘jeg kan jo ikke fokusere. De ved hvor fyldt jeg er med sorg, jeg kan ikke spille lykkelig nu’. Det var begravelsesdag og jeg havde ikke fået en invitation. Veninden der ikke døde, gav nemlig mig skylden. Jeg var så dybt ulykkelig i min drøm, for det var ikke min mening, jeg ville jo ikke miste hende – eller rettere, miste dem.
Jeg vågnede, fordi mit vækkeur ringede og jeg skulle op på arbejde. En ting er at skulle op 05.45, men at starte dagen med sådan en følelsesladet drøm, var bare en direkte dårlig start på dagen. Og det var ingengang en mandag.

2.: Nummer to drøm er fra i nat. Jeg var i et andet land. Et lidt beskidt land, hvor kriminalitet var en stor del af hverdagen, i hvert fald i det kvarter jeg var i, for at den kunne hænge sammen.
Men det starter med, at jeg står og kigger ud af vinduet, og viser en veninde (jeg ved ikke hvem hun er), en fyr, som er sammen med sin søn. Jeg kan genkende fyren, fordi jeg har skrevet lidt med ham engang. Jeg dater ham vidst i drømmen, men jeg er ikke helt sikker. Her er vi stadig i Danmark. Vi skal ud og finde noget til hans søn, og her er det vi pludselig er i det lidt snusket land. Vi skulle ud og finde noget legetøj, en gave, men pludselig har vi stjålet det. Jeg er forvirret, for det var ikke min hensigt, det var ikke det jeg ville og det var ikke med vilje. Jeg vidste ikke jeg gjorde noget der var forkert, fordi jeg stolede på, at “min fyr” selvfølgelig kun gjorde noget der var ordentlig og korrekt. Jeg husker et kort klip af at vi flygter igennem en gyde. Det er mørk, det har næsten lige regnet, så luften er fugtig, samtidigt med at den er varm og der er vandpytter på vejen. “Min fyr” når over hegnet, men det gør jeg ikke, jeg bliver fanget.
Fordi vi er i det her lidt snusket land, så er de også hårde mht tyveri, så jeg bliver dømt til likvidering. Jeg er pisse bange, for det var aldrig min mening at gøre noget ulovligt. Jeg blev jo bare blandet ind i noget mod min vilje og i panikkens øjeblik, flygtede jeg, fordi han gjorde. Jeg fulgte bare med.
Jeg får lov at ringe hjem. Først ringer jeg til min far. Han ved jeg ikke er i Danmark, men jeg forklare ham situationen og at jeg skal dø. Det går fint. Det er sørgerligt og jeg er trist til mode. Ked af det, men jeg græder ikke. Tårerne triller bare lige så stille. Men så skal jeg ringe til min mor. Hun ved ikke helt hvor jeg er. Så jeg fortæller hende først hvor jeg er, hvorefter hun spørger hvornår jeg kommer hjem. Her begynder jeg at græde, meget. Det gør ondt ind i hjertet og i sjælen, fordi jeg skal til at fortælle hende min dom. Jeg siger til hende “jeg tror ikke, at jeg kommer hjem”. Hun forstår ikke hvorfor og jeg forklarer. Jeg tudbrøler i telefonen og mærker hvordan alt bare indeni mig gør ondt. Mit hjerne og min sjæl er som revet i stykker og jeg er skrækslagen. Jeg bliver revet væk fra telefonen, fordi betjenten mener jeg har opbrugt min tid. Jeg skriger og græder endnu mere.
Jeg når aldrig til det sted i drømmen, hvor jeg skal dø. Jeg når aldrig videre end fra betjenten fjerner mig fra telefonen. Men det var uhyggeligt. Og endnu en gang vågnede jeg med følelsen af sorg indeni.

Jeg tror på, at mine drømmer prøver at fortælle mig noget. Det er underbevidstheden der taler til mig. Jeg ved, at drøm nummer 1 betyder, at jeg er ved at give slip og acceptere inde i mig selv, at trekløveren er opløst og at vi aldrig får det samme tilbage igen. Det har også kun taget mig 1,5 år. Drømmen betyder, at jeg er ved at gøre plads til noget nyt, måske bedre, hvilket konkurrencen/castingen måske betyder. Jeg tænker, at det nok er Topmodel der menes.
Drøm nummer 2 ved jeg ikke helt. Jeg ved ikke hvad jeg skulle give slip på mht min mor – tænker det er hende, fordi jeg bliver så dybt ulykkelig, når jeg snakker med hende. Jeg er fars pige, primært, samtidigt med at jeg er rigtig tæt med min mor også. Hun er syg, så jeg har altid følt en form for ansvar overfor. At jeg ikke vil have hun nogensinde står alene. Men jeg er jo ikke ved at flytte nogen steder. Jeg bor sammen med hende. Jeg ved det ikke. Det er i hvert fald noget jeg vil tænke lidt over.

Jeg tror på, at det er sundt, at man tænker og arbejder på de ting, som underbevidstheden prøver at fortælle en. Den taler direkte fra ens følelser og dybeste tanker.